2024-05-16 11:00

Udflugt til Mølleåen/Furesøen – Tilmeldingsfrist SENEST den 6. maj 2024

Turen går til Lyngby/Frederiksdal, hvor vi skal sejle en tur på Mølleåen og Furesøen. Efter sejlturen, som foregår i en stor båd (I skal ikke sejle i kano eller kajak), skal vi spise frokost i Den gamle Have i Frederiksdal, hvor der er dækket op til os, når vi kommer retur fra sejlturen, og hvor vi får serveret en lækker platte inkl. 1 øl/vand/vin.

Platten består af:

Sild

Æg og rejer

Leverpostej med surt

Skinke med italiensk salat

Frikadeller med surt og rødkål

Røget okseinderlår

Ost med frugt

Brød & smør

Vi regner med, at medlemmerne kan stille op med et antal biler, så vi kan samkøre i det nødvendige antal biler. Bilerne kan parkeres ved Den gamle Have inden sejlturen.

Båden lægger til ved Frederiksdal kl. 11.20, hvor I bedes være til tiden!

Båden er tilbage ved udgangspunktet ca. kl. 12.30, hvorefter vi begiver os over på den anden side af vejen, hvor frokosten serveres kl. 13.

Prisen pr. person er kr. 285,00 alt inkl. Beløbet skal indbetales på klubbens konto i Danske Bank

9570 – 12947968 senest den 6. maj 2024 og indbetalingen gælder som tilmelding til turen – HUSK at skrive jeres navn på indbetalingen!

Vi gør opmærksom på, at der max. kan være 50 deltagere med på denne tur, så først til mølle gælder!

Giv venligst besked her [email protected],  hvis du har mulighed for at køre og tage nogle med i bilen. I er naturligvis også velkomne til selv indbyrdes at aftale, hvem der kører med hvem.

Den gamle Have Frederiksdal

Nybrovej 461, 2800 Lyngby

Praktik

Den gamle Have i Frederiksdal

Kontakt os

Du er velkommen til at skrive til Blixen Klub ved at benytte den følgende formular. Når du sender formularen godkender du samtidig Blixen Klub's privatlivs-politik, som du kan finde her på websiden. Det er en forudsætning for, at vi kan registrere din henvendelse og vende tilbage til dig. Du vil høre fra os snarest muligt.
GDPR

Google reCaptcha: Invalid site key.